I dag er der 
4
4
 ledige job på Gymnasieskolejob
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Grønlands Selvstyre

Grønlands Selvstyre

|
Indrykket 28-06-2017

Senior projektleder med flair for implementering af strategi

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med at lede projekter med mange facetter? Og har du interesse for e-læring? Så er du måske Digitaliseringsstyrelsens nye projektleder til implementeringen af den digitale strategi for landets folkeskoler.

 

Vi søger lige nu en erfaren projektleder, der både skal deltage aktivt i udarbejdelsen af beslutningsgrundlag for nye projekter og være nøgleperson i implementeringen. Vi forventer, at du arbejder systematisk, målrettet og kan samarbejde tillidsskabende med alle vores interessenter.

 

Den grønlandske folkeskole står overfor en omfattende digital transformation i de kommende år. Til det søger vi en projektleder, der kan træde til og samkøre de digitale muligheder til én integreret løsning.

 

Som projektleder får du indflydelse på den grønlandske folkeskoles digitale struktur og fremtid. Du skal, i samarbejde med interessenter på tværs af Grønlands Selvstyre og kommuner, sikre at initiativer under den netop udformede digitale strategi implementeres.

 

Hvor nogle initiativer allerede er påbegyndt og skal styres i mål, forventes det, at du i andre initiativer er med til at definere og udforme løsningen. I jobbet får du hermed mulighed for både at arbejde på et strategisk styrende niveau og samtidig komme ned i materien og arbejde kreativt og løsningsorienteret med samarbejdspartnerne.

 

Dine ansvarsområder

  • Sætte milepæle for implementeringen af strategien og sørge for at de bliver fulgt
  • Sørge for at budgetter overholdes
  • Afstemme interessenter, politiske såvel som tekniske, i henhold til strategien
  • Rådgive og vejlede andre ambassadører i implementeringsarbejdet

 

Dine kvalifikationer

  • Minimum 4 års dokumenteret erfaring med projektledelse, gerne med afsæt i læring
  • Stærk i kommunikation med interessenter med eller uden teknisk indsigt
  • Kendskab til, eller interesse i, e-læring og digitale muligheder i undervisningen
  • En akademisk uddannelse, eventuelt indenfor it og digitalisering

 

Vi har en uformel og humoristisk omgangstone og et godt socialt klima, hvor engagement og arbejdsglæde spiller en væsentlig rolle. Vi udfordrer hinanden og indgår dagligt i sparring med ledere og kolleger. Selvom vi arbejder i en politisk organisation, har vi korte beslutningsveje, og frihed under ansvar er en del af organisationskulturen. Det indebærer spændende faglige og personlige udfordringer i en organisation, hvor fleksibiliteten er stor, og hvor du selv er med til at tilrettelægge din arbejdsdag.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

For ansøger med rette dokumenterbare kompetencer og erfaringer, kan ansættelse finde sted som specialkonsulent.

 

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelser til afdelingschef Deniz Gøgenur på mail deng@nanoq.gl eller telefon +299 539498.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende, men skal være Digitaliseringsstyrelsen i hænde senest den 17. juli 2017.

Kontakt

Grønlands Selvstyre

Praktisk information
Oprettet:
28-06-2017
Udløber:
17-07-2017
Kviknummer:
LJA-47207409
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT og web,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Lignende job
Helsingør Gymnasium
Helsingør, Nor...
Frist:
07-11-2017