I dag er der 
7
7
 ledige job på Gymnasieskolejob
Gem annonce
Esbjerg Gymnasium & HF

Esbjerg Gymnasium & HF

|
Indrykket 02-05-2019

Synlig og visionær rektor til Esbjerg Gymnasium

Vil du stå i spidsen for et gymnasium med en stærk faglig og dannelsesorienteret profil og et skolemiljø, der bygger på medindflydelse, nærhed, respekt og sammenhold? Kan du sikre den videre udvikling af Esbjerg Gymnasium, som både er et supermoderne og et traditionsrigt alment gymnasium? Så er du måske vores nye rektor.

Stillingen:

Esbjerg Gymnasium har ca. 930 årselever, et sammenhængende og moderne uddannelsesmiljø og en sund økonomi. Skolen er både et oplandsgymnasium og et bygymnasium i en by, hvor tingene går stærkt, og konkurrencen på uddannelsesområdet er stor. Skolens mangeårige og ikoniske rektor går på pension, og vi søger en leder, der kan bære stafetten videre.

Esbjerg Gymnasium tilbyder en spændende lederstilling ved en attraktiv uddannelsesinstitution. Den nye leder overtager stafetten fra en rektor, der næsten har en ikonisk status, og opgaven er at værne om skolens værdifulde DNA samtidig med, at man tilpasser og udvikler skolen til nye tider.

Overordnet har rektor over for skolens bestyrelse ansvar for Esbjerg Gymnasiums ydre samspil (krav og forventninger fra bestyrelsen, aftagerne, uddannelsesinstitutionerne og de øvrige samarbejdspartnere, ministeriet m.fl.) og indre samspil (sikring af kvaliteten i uddannelserne, udvikling af organisationen, ledergruppen og medarbejderne, samarbejdsorganer, styring af ressourcer, etc.) i tråd med skolens værdier og den stærke samarbejdskultur, der kendetegner Esbjerg Gymnasium.

Kvalifikationer:

Den rette person i jobbet stiller sig i spidsen for en udvikling, der leder Esbjerg Gymnasium videre med afsæt i en stærk faglig og dannelsesmæssig profil.


Derudover lægges vægt på følgende kvalifikationer samt ledelsesmæssige og personlige kompetencer:  

  • En videregående uddannelse gerne suppleret med en lederuddannelse.
  • Ledelseserfaring på strategisk niveau og erfaring med at lede gennem ledere. Har erfaring med ledelse af enheder, hvor både politik og marked sætter rammerne.
  • Kendskab til uddannelsessektoren og fingeren på pulsen med en stærk sans for hvad der bevæger sig hvorhen både blandt de unge og i omgivelserne.
  • Erfaring med forandringsledelse og med at omsætte forandringer samtidig med, at man sikrer daglig drift og har et personale, som trives og udvikler sig.
  • Er en tillidsvækkende, synlig, åben og visionær leder, der sammen med sit lederteam sætter en klar retning og formidler den, så andre får lyst at følge. Leder i inddragende processer med gennemsigtighed og høj troværdighed.
  • Har analytisk overblik. Kan lede den overordnede institutionsdrift med sikring af et solidt økonomisk grundlag. Kan stille skarpt på økonomiske udfordringer og følge op. Er god til at rammesætte, prioritere og følge op.
  • Kan agere fremsynet og profilere skolen lokalt og på landsplan. Er opsøgende og navigerer sikkert blandt mange forskellige interessenter.


Arbejdsopgaver:

De strategiske indsatsområder, som den nye rektor forventes at arbejde med, er:

  • at formulere og gennemføre en strategi for skolens fortsatte udvikling,
  • med udsyn og indblik i EGs styrker at sikre den nødvendige fornyelse i en inddragende proces med balance mellem ledelse og styring,
  • at fastholde en god og stabil økonomi. Det gælder både i forhold til at sikre det rette uddannelsesudbud og et stærkt fokus på drifts- og økonomistyring,
  • at fastholde et stærkt pædagogisk og dannelsesorienteret miljø og profilere det, skolen er rigtig dygtig til, over for kommende elever, forældre og samarbejdspartnere,
  • at videreføre EG som en attraktiv arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere,
  • at skabe netværk og gøre skolen synlig i det lokale uddannelsesmiljø og i omverdenen,
  • at revurdere ledelsesstrukturen og sikre en tydelig ansvars- og opgavefordeling i ledelsen.


Løn- og ansættelsesvilkår:      

Rektor ansættes i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten, jf. aftale om løn- og ansættelsesforhold for rektorer ved almene og private gymnasier m.v. Stillingen er klassificeret i lønramme 38. Hertil kommer pension på 17,1% samt mulighed for chefløntillæg og resultatløn

 

Ansøgningsfrist og yderlige information:     

Ansøgningsfrist: 29. maj 2019

Yderligere oplysninger kan fås ved fortrolig henvendelse til bestyrelsesformand Flemming Just, tlf. 2935 8512 eller chefkonsulent Bente Strøier, Pluss Leadership, tlf. 2070 6718.

Link til stillingsopslaget HER



Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Esbjerg Gymnasium & HF

Spangsbjerg Møllevej 310
6705
Esbjerg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
02-05-2019
Udløber:
29-05-2019
Kviknummer:
LJA-73006249
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning,
Ledelse
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Duborg-Skolen
Frist:
10-06-2019
Vejle Tekniske Gymnasium
Frist:
02-06-2019